Nærsynethed / Myopi

Nærsynethed / Myopi

Nærsynethed / Myopi

Nærsynethed (latin: Myopi) er en tilstand, hvor øjet bryder for meget i forhold til dets længde. Dvs. lysstråler udefra afbøjes af hornhinden og den indre linse og samles i et punkt før nethinden. Herfra spredes lysstrålerne igen før de rammer nethinden, og vil blive opfattet af hjernen, som et uklart billede af det sete.

Det er ikke helt klart, hvad der forårsager nærsynethed. Dog viser forskning en sammenhæng imellem længerevarende nærarbejde, så som læsning, og udviklingen af nærsynethed. Altså kan man i vores moderne verden kalde myopi for en livstilssygdom. I Danmark har 20% af befolkningen udviklet nærsynethed inden de bliver 20 år.

Nærsynetheden begynder som oftest i 12- 15 års alderen, når læsningen intensiveres i både varighed og sværhedsgrad. Jo mere der læses, jo større er risikoen ofte for at udvikle nærsynethed.
I forbindelse med detaljeret nærarbejde stiger øjets indre tryk, og øjets størrelse/længde øges, hvilket kan skabe den nærsynede tilstand midlertidigt. Et dårligt fungerende samarbejde øjnene imellem kan dog resultere i fokuseringskrampe under læsning, så der ikke kan ses skarpt på den lange afstand efterfølgende. Generelt kræves der store synsmæssige ressourcer til gennemførelse af længere tids detaljeret nærarbejde. Ressourcer, som en dårligt fungerende samsynsfunktion mangler.

I forbindelse med høj myopi (over -6,0 dioptri) er risikoen for sekundære lidelser, så som nethindeløsning, glaucom (grøn stær) og cataract (grå stær) væsentligt øget. Lidelser, som disse kan være synstruende. Så ud over generne ved at være afhængig af en afstandsbrille, er der andre mere alvorlige årsager til at forsøge at undgå at blive mere nærsynet end højst nødvendigt.

BEHANDLINGSMULIGHEDER AF NÆRSYNETHED
Hvis nærsynetheden kun netop er registreret, og den første minusbrille endnu ikke er ordineret, kan man forsøge at forebygge og/eller mindske yderligere udvikling af nærsynethed via neurooptometrisk synstræning – ofte i kombination med en terapeutisk læsebrille til afspænding af synsfunktionen.

Er nærsynetheden derimod en realitet, så en kompensation er nødvendig for at bevare skarpt syn på afstand, kan det for nogle nærsynede være en fordel at benytte en specialudmålt bifokal brille med plustillæg i læsefeltet, for at aflaste fokuseringen under nærarbejde.

Hvis man vil undgå briller og samtidig hæmme udviklingen af nærsynethed mest muligt, kan Ortho-K kontaktlinser være en mulighed. Det er natlinser, som former hornhinden fladere i løbet af natten (og dermed afkorter øjets længde), så man kan se uden briller eller kontaktlinser, når man vågner om morgenen. Det skarpe syn holder som oftest kun et døgns tid, så de specielle kontaktlinser er nødvendige at sove med hver nat. Forskning har vist, at ortho-K linserne kan hæmme udviklingen af nærsynethed med op til 50%. Spørg hos din lokale optometrist, om der tilbydes “natlinser” (Ortho-K linser).

Som noget nyt er der i dag kommet specielle bløde bifokale konktaktlinser på markedet, hvor forskning har vist den samme hæmmende effekt på udviklingen af nærsynethed. Disse linser benyttes om dagen. Linserne er bygget op med forskellig styrke i henholdsvis centrum og perifer del og hæmmer øgets tendens til vækst hos den allerede nærsynede. Spørg hos din lokale optometrist.

Laserkirurgi tilbydes også for at eliminere behovet for en afstandsbrille. Operationen udføres på specialklinikker landet over. Det anbefales kun at benytte laserkirurgi, såfremt styrken har ligget fast i et par år. Derved mindskes risikoen for at nærsynetheden udvikler sig igen efter operationen. Er man nærsynet over -6.00 dioptri, ydes der offentligt tilskud til operationen.

Et dagligt kosttilskud med Kakaopillen er ydermere en mulighed for at hæmme den videre udvikling af nærsynethed med op til 50%. Den er udviklet af den danske øjenlæge Claus Trier og fås på recept hos egen læge. Produktet skal tages dagligt fra 6-18 års alderen.

FORSKNING I NÆRSYNETHED
Der er fortsat meget tvivl om hvad der forårsager udviklingen af nærsynethed. Den arvelige faktor har længe spillet ind, men der er endnu ikke fundet noget gen, som skulle forårsage brydningsfejlen. Et nyere studie fra Syddansk Universitet har fastslået at en øget mængde tid tilbragt udendørs virker hæmmende på udviklingen af nærsynethed, men det vides endnu ikke helt hvorfor. Det kunne være nærliggende at tro, at det skyldes den mindre tid med nærarbejde, men den nedsatte udvikling af nærsynethed gjaldt også testpersoner, som sad udendørs og læste. Pt. er der fokus på betydningen af UV-stråling.

Jeg havde svært ved at se langt og skifte blikket mellem tavle og bog. Træningen har været hårdt arbejde, men er en ændring for livet.
Bolette 19 år