Neurooptometrisk synstræning

Børn og læring

Neurooptometrisk synstræning

NEUROOPTOMETRISK SYNSTRÆNING
Kært barn har mange navne: visuel terapi, synstræning, adfærdsoptometri (behavioral optometry), udviklingsoptometri (developmental optometry) er nogle af de navne, der bruges verden over, for at indikere at der er mere til synet end blot det at se skarpt. Der findes endnu ikke nogen certificering herhjemme, som kan garantere dig, at du møder den samme ekspertise inden for synstræning, ligegyldig, hvilken optometrist du kontakter.

HVAD ER NEUROOPTOMETRISK SYNSTRÆNING?
Synstræning i Danmark har, ligesom i resten af verden, udviklet sig fra udelukkende at omhandle øjnenes stilling i forhold til hinanden samt evnen til at se skarpest muligt, til nu også at omfatte, hvad der sker i synsprocessen efter at informationerne forlader nethinden og begiver sig videre ud i hjernen. I dag kalder vi det neurooptometri.

Neurooptometrisk synstræning kan ændre uhensigtsmæssig adfærd og hæmmet præstation (på job, i skole, til sport osv.) forårsaget af visuelle problemer.

SYNET DANNES IKKE KUN I ØJET
Synsprocessen fungerer ved at hjernen tolker den information, som kommer ind i øjet i form af lys. Dvs. at synet kan deles op i den fysiske del (bevægeapparatet), som står for koordinering af de to øjnes bevægelser, og den indre synsproces i hjernen, hvor billederne tolkes, så der kan ageres derefter.

Da over 80 % af vores læring kommer via synssansen, kan en ineffektiv synsfunktion have stor indflydelse på vores evne til at lære og indsamle viden i legen, skolen og på jobbet.

20% af nethindens nervetråde, som repræsenterer ca. 80% af nethindens størrelse, går til området i hjernen som omfatter orientering. Det er for eksempel: hvad der er op og hvad der er ned, balance og evnen til at bedømme, hvor ting er i forhold til hinanden. Resten af nethindens nervetråde går til synscentre, som hjælper os med at se detaljer som f.eks. bogstaver og farver.

Derfor er synet ikke bare et meget vigtigt værktøj til at se små objekter. Det er også vigtigt for grovmotorikken, finmotorikken, og hvordan vi fungerer i øvrigt. Det primære formål med synsprocessen, er at dirigere kroppens handlinger. Hovedparten af den motoriske bevægelse styres af synet. Hos normaltseende personer involverer 80% af læringen synet. Øjnene sender 1.000.000 beskeder pr. sekund til hjernen. Til sammenligning, står hørelsen kun for 100.000 beskeder pr. sekund.

DET BINOKULÆRE SYN
Mennesket har to øjne – et på hver side af kroppens midterlinje. Når der ses på et punkt, er der to øjne der retter sig mod punktet under hver sin vinkel. Hvis hvert øje peger præcist opstår muligheden for at fornemme dybde, kaldet stereosyn eller 3D-syn. Ganske små unøjagtigheder i øjnenes koordination kan skabe binokulære problemer, som påvirker 3D-synet kraftigt.

HJERNENS PLASTICITET
Nyere forskning har vist, at hjernen bevarer sin plasticitet hele livet igennem. Det betyder, at hjernen kan lære nyt hele livet igennem, men det kræver at den stimuleres. Neurooptometrisk synstræning formår at skabe positive ændringer i synsfunktionen uafhængig af alder.

VISUELLE FÆRDIGHEDER ER IKKE MEDFØDTE
Et nyfødt barn lærer i løbet af de første levemåneder, at koordinere sine øjne, at fastholde blikket og at se skarpt på nær-afstanden. At lære at forstå og tolke hvad man ser, tager flere år. For at skærpe forståelsen af synsinformationen, smager, lugter og piller barnet ved tingene. Senere behøver barnet bare at kikke på tingen f.eks. en træklods eller en appelsin, og så har hjernen lagret smagen, lugten, og hvordan det føles at røre ved det. Man har integreret disse erfaringer med synet.

Barnet skal også lære om tid og afstande. Hvor langt væk er den ting de vil have. Er det nok at strække armen ud, skal man kravle derhen, eller er det så langt væk at barnet ikke kan nå det ved egen hjælp. På den måde lærer barnet om afstande og får en tidsfornemmelse, om hvor lang tid det tager at komme frem, og dermed hvor langt der er til objektet i forhold til, hvor barnet er.

Først når barnet har integreret den visuelle opfattelse af rum med egne erfaringer, begynder det at forstå, hvor ting er i forhold til barnet selv og i forhold til andre.
Der er brug for koordinerede øjenbevægelser, sikkert samsyn og god fokuseringsevne for at udvikle den visuelle integration, og det kan læres ved synstræning

Skelen og synstræning

” ”Jeg havde læsevanskeligheder samt hovedpine og svimmelhed efter to hjernerystelser. Jeg havde været hos øjenlæge, egen optiker, fysioterapeut, kiropraktor og kraniosakralterapeut uden at mine gener gik væk. Så gik jeg i gang med synstræning. Jeg kan nu læse helt normalt, følger fint med i skolen og har indhentet det, som jeg var bagud i dansk. Jeg har læsebriller til hjælp, men dem kan jeg også undvære nu ,og jeg kan også følge underteksterne på amerikanske film.”
Andrea 12 år