Synsundersøgelse

synsundersøgelse udstyr

Synsundersøgelse

HVORFOR SKAL DU FÅ EN SYNSUNDERSØGELSE?
Synsundersøgelser er et vigtigt element i at holde sig sund og rask. Både voksne og børn bør få øjnene undersøgt med jævne mellemrum for at sikre sig, at de enten har normalt syn, eller at de briller eller kontaktlinser de bruger, svarer til synsbehovet. Desuden kan man ved en synsundersøgelse opdage uhensigtsmæssig udnyttelse af synsfunktionen, som kan belaste den pågældende betragteligt i hverdagen blandt andet via et drastisk øget energiforbrug på basale synsfunktioner. Dette kan ses i synsundersøgelsen længe før at den uhensigtsmæssige adfærd udvikler sig til et reelt synsproblem, og forebyggende tiltag kan igangsættes før kompensationsstrategier opbygges, og synsproblemet kompliceres.

Specielt børn kan rammes hårdt i dagligdagen af uopdagede synsproblemer, da synet er yderst tæt forbundet med indlæringsprocessen. Hvis barnet har uopdagede synsproblemer, vil hun eller han ofte være sat tilbage i sin udvikling og få problemer med at tilegne sig viden i skolen. Det gælder både socialt og fagligt.

HVOR OFTE BØR DER FORETAGES EN SYNSUNDERSØGELSE?
Børn ved ikke hvad normalt syn er, så de klager som regel ikke over synsproblemer. Ser et skolebarn f.eks. bogens tekst sløret, vil de ofte tjekke sidemandens bog, og her vil teksten som oftest også stå sløret, for det er jo samme barns øjne, der fortsat ser. Altså oplever barnet, at det at se tekst sløret i bogen, er normalt. Det er derfor ekstra vigtigt, at man som forælder er opmærksom på andre symptomer, så som hovedpine ved nærarbejde, øjengnidning og manglende koncentration under lektielæsning (se flere symptomer her), og får bestilt en synsundersøgelse til sit barn, hvis man som forælder er det mindste i tvivl.

Voksne kan være påvirket dagligt i jobfunktionen på grund af et synsproblem, og dermed arbejde mindre effektivt med diverse symptomer til følge, specielt sidst på dagen.

Synsfunktionen bør undersøges én gang årligt for voksne og gerne oftere for børn. Det bør være fast kutyme at passe lige så godt på vores synsfunktion, som vi passer på vores tænder. Det er helt normalt, at skolebørn går til tandlæge en til to gange om året, og denne service burde også være standard i forbindelse med synet.

NEUROOPTOMETRISTENS SYNSUNDERSØGELSE
Den neurooptometriske synsundersøgelse adskiller sig ved at være en del mere omfattende end den almindeligt kendte synsprøve hos optikeren i brillebutikken, hos sundhedsplejersken eller hos øjenlægen. Der er nærmere tale om en synsfunktionsundersøgelse, hvor både funktioner i selve øjet, men også funktioner i informationsprocessen fra nethinden og videre rundt i hjernen kan undersøges.

Undersøgelsen tager fra 1- 2 timer og følges op af en kort skriftlig redegørelse for, hvorvidt der er tale om et eller flere synsproblemer og i så fald hvilke muligheder, der er for at afhjælpe det. Ofte er det en kombination af den rette brillestyrke og synstræning, der er den bedste løsning. Hvis der findes behov for briller, vil en recept til brug hos optiker efter eget valg, kunne udstedes.

Terapeutiske briller er briller, hvor styrken ikke direkte afspejler, hvad der kan ses skarpest med, men hvad der derimod giver det bedste grundlag for en optimal udvikling af samarbejdet øjnene imellem. Denne type briller kan gives både med og uden kombination af et træningsforløb. Terapeutiske briller giver som oftest på længere sigt en bedre synsfunktion uden briller.

Kompenserende briller er briller, som kompenserer for en given synsfejl så som nærsynethed, langsynethed, astigmatisme eller presbyopi (gammelmandssyn). Hovedformålet med kompenserende briller er at frembringe det skarpest mulige syn.

DEN NEUROOPTOMETRISKE SYNSUNDERSØGELSES INDHOLD
I denne type synsundersøgelse vil der typisk blive set på følgende visuelle færdigheder:

  • Øjenbevægelser (herunder følgebevægelser)
  • Fokuseringsevne (det at se skarpt)
  • Fiksationssevne (det at se enkelt)
  • Konvergens (evnen til at dreje øjnene ensartet indad ved syn tæt på)
  • Fusion (evnen til at sammensmelte billeder fra begge øjne)
  • Orienteringssyn (det perifære syn)
  • Dybdeopfattelse (stereosyn)
  • Koordination (syn og bevægelse)
  • Rumopfattelse (hvor er kroppen i forhold til andre ting)
  • Balancen
  • Visuel koncentration (ikke forstyrres af uvedkommende sanseindtryk)
  • Udholdenhedsreserver (hvor længe kan færdighederne holdes)
  • Kropsbevidsthed (hvor er kropsdelene i forhold til hinanden)
  • Visualiseringsevnen (manipulation af billeder inde i hovedet
  • Visuel hukommelse (genkaldelse af noget man tidligere har set)
  • Visuel perception (tolkningen af det sete)
  • Øjets skelneevne (synsskarpheden)

” Jeg så dobbelt da jeg læste og jeg fik altid ondt i hoved efter jeg havde læst. Først gik mig og min mor til lægen men de kunne ikke rigtig hjælpe andet end give mig briller. Så gik vi til Nyt Syn, men de tilbød det samme. Jeg ville ikke have briller, så de tilbød Gribskov Synsklinik.”
Dagmar 10 år